Hvad betyder Renew ?
Når du køber Renew – eller pre-owned – betyder det blot, at du køber en vare som har været ejet af en anden før dig.
Renew gør op med “smid væk og køb nyt” kulturen. Og det betyder for dig, som forbruger, at du – samtidig med, at du handler “grønt” – også kan spare penge. Du får nemlig samme gode produkt, som hvis du køber nyt – blot til en reduceret pris.
Det kan i virkeligheden blot sammenlignes med, at du, i stedet for at købe en fabriksny bil, vælger at købe en som har kørt lidt kilometer.
Og hvad er så ulempen ved at købe Renew eller PreOwned? Svaret er INGEN! Du sparer derimod en hulens masse penge, som du i stedet kan bruge på andre fornøjelser.
Er jeres telefoner nye eller brugte?
Vi sælger både nye og brugte produkter, men fælles for dem er, at de har været ejet af en anden tidligere.
Vi opdeler i den forbindelse vores produkter i 4 standtyper / gradueringer:
• Fabriksny
• Ny stand
• God stand
• Rimelig stand
Disse betegnelser dækker over den kosmetiske stand af produkterne og du kan læse mere om dem her.
Kan et produkt være ejet af en anden før og alligevel helt nyt?
Ja, det kan det bestemt. Der findes flere forskellige scenarier, der tillader os at købe helt nye produkter, selv om de har været ejet før.
Det kan være ombytningstelefoner som brugeren ønsker at opgradere til nyere modeller, virksomheder som får købt for meget ind og ikke kan returnere efterfølgende jf. købeloven osv. Her opkøber vi telefonerne og kan derefter sælge dem igen med 2 års garanti.
Hvor kommer jeres produkter fra?
Vi har et etableret netværk af brokere og forhandlere af Apple udstyr i hele verden som hjælper os til at købe de bedste og billigste Apple produkter på markedet.
Vi handler altså uden om producenterne og ligger derfor heller ikke under for deres prisfastsætning, hvilket gør at vi kan give dig som kunde de mest fordelagtige priser på markedet.
Derudover tager vi også brugt udstyr i bytte fra både private og erhverv.
Da vi som nævnt opkøber de fleste af vores produkter hos firmaer og private, som har været ”førstekøbere”, anses produkterne rent momsteknisk for at være brugte – uanset om de har været i brug eller ej.
Derfor handles produkterne hos os som en del af SKAT´s Brugtmomsordning. Det betyder blot, at vi ikke har almindeligt momsfradrag for vores indkøb af varer og der pålægges dermed heller ikke salgsmoms, når du køber hos os.
Har du spørgsmål så smid os endelig en mail: kundeservice@kosmosrenew.com